TRÆNING

Hvad er Body-sds Grundtræning?

Grundtræningen er en dybdegående og dynamisk træningsform, som sigter på at genopbygge og stimulere kroppen, så den bliver stærk, levende og harmonisk. Alt for mange af de spændinger, vi går rundt med, begrænser os i det daglige. Grundtræningen arbejder med at løsne kroppens led, så vi igen kan opleve en frihed i kroppen. Det er som oftest her, problemerne sidder i form af spændinger i de muskler, der fæstner omkring leddene.
Kroppen bearbejdes nedefra: fødder, knæ, hofter, brystkasse, skuldre, hals, arme.

Nogle af øvelserne, specielt fodøvelserne, kan i starten gøre lidt ondt. Her sørger du selv for at finde din grænse. I takt med at spændingerne løsnes, forsvinder smerterne, og du får det bedre!

I grundtræningen kombinerer vi flere af østens bevægelsesformer bl.a. yoga, tai chi og karate.

Man kan opfatte grundtræningen som en “gør-det-selv” udgave af vores behandlinger.

Vi har fokus på vejrtrækning, samt de psykiske blokeringer, som oftest sætter sig som blokeringer i kroppen.

Træningen går også ind og hjælper dine organer og dit lymfesystem med at afgifte-hvilket vi alle har et stort behov for i denne tid med stress, dårlige fødevare og forurening.

Efter selve grundtræningen slutter vi af med strækøvelser, der omfatter smidighedsøvelser og åndedrætsøvelser. Vi lover dig, at du har det fantastisk efter træningen og sover rigtig godt.

 

Som fysisk udfoldelse er Grundtræningen den mest fundamentale træningsform. Den unikke opbygning af ledtræningen udvikler udøverens kropsbevidsthed og kropslige fundament.
Hvis du dyrker andre sports- og træningsformer, opnår du langt større udbytte af din træning, hvis du suplerer med Grundtræningen. Dette skyldes at Grundtræningen korrigerer leddene og optræner kroppen til at udnytte sine fysiske og psykiske ressourser optimalt.

Det er nok at træne 1 – 2 gange om ugen for at opnå alle nævnte effekter af grundtræningen.

Det kan være en fordel at have tætsiddende bukser på da vi arbejder meget med fødderne.

Husk at medbringe en yoga måtte til udstræknings øvelser i slutningen af træningen.

 

Her træner vi

Torsdag    18.15 – 19.45

Fredericia friskole
Jyllandsgade 72,
7000 Fredericia

Pris

Det koster 1200,- for et forløb på 10 gange.

 

Skriv eller ring til os for tilmelding og mere info,

på telefon 2196 9059